Engang var her ikke en have. Området var tæt bebygget og bestod af en halv snes baggårde, som var adskilt af en række baghuse.
I løbet af halvfjerdserne og firserne foretog kommunen en omfattende sanering. Karréen blev "tømt", baghusene blev revet ned, og der blev anlagt en stor fælles gårdhave - vores have.
Med henblik på at administrere og drive denne fælles gårdhave blev der etableret et gårdlaug bestående af repræsentanter for de berørte ejendomme, dvs. adresserne:
- Sankt Pauls Gade 42 - 44
- Sankt Pauls Plads 3 - 9
- Gernersgade 35 - 45
- Kronprinsessegade 70 - 76
Gårdlauget kan kontaktes direkte på eller gennem din lokale repræsentant.
Vores have er ... vores. Beboernes. Vi bidrager i fællesskab til at haven fungerer og at gårdlauget kan løse sine opgaver. Meget er baseret på frivilligt arbejde, resten betaler vi gennem vores husleje/boligafgift/ejerforeningsbidrag. Gårdlauget tager initiativ til "havedage", hvor vi mødes og i fællesskab udfører nogle af de opgaver, som trænger sig på.
Hjælp gårdlauget med at løfte opgaven!
